Forside

Gistrup Vandværk.

 

 

Gistrup Vandværk er et A.M.B.A. selskab. Vandværkets adresse er: Hadsundvej 343. Vandværkets cvr. nr. er 37246158.

Vandforsyningen består af 2 boringer. Den ene på Hadsundvej 375 A og den anden Mølletoften 24.

På initiativ af bl. a bagermester Anton Augustinus Larsen blev Gistrup Vandværk stiftet i efteråret 1934, og der blev etableret et vandværk på Hadsundvej til en pris af 16.474 kroner, hvilket svarer til 601.721 kr. i dag.


Selvom protokollen fra de første år desværre er forsvundet, er det alligevel lykkedes at finde ud af, at der den 2. oktober 1934 blev optaget et lån i Landbosparekassen på 15.000 kroner til etablering af det første vandværk.
Der var i forbindelse med etableringen af Gistrup Vandværk et tilbud om at kunne få vand fra direktør Alex Christensen, Hadsundvej 317. Han mente, hans boring kunne levere vand til interessenterne. Men det blev afslået for, når der skulle være et vandværk i Gistrup, skulle det naturligvis være med egen boring.
Da enhver begyndelse er svær, var bestyrelsen så forudseende at få en klausul med i entreprenørens kontrakt om, at et eventuelt underskud ved driften af Gistrup Vandværk i de første ti år skulle betales af entreprenøren og den klausul blev der god brug for.
I starten blev der skelnet mellem vand til landbrug og vand til husholdning.

Ved etableringen af Gistrup Vandværk var der 31 forbrugere, men da antallet af forbrugere hurtigt steg, fandt den siddende bestyrelse det nødvendigt at tage initiativ til at sikre forsyningssikkerheden fremover, og derfor købte man i 1954 en grund af Kresten Guldbæk, der boede i Møllehuset. Prisen var 1000 kr., og der blev investeret i et nyt vandværk på Mølletoften. (den daværende Nøvlingvej) til en samlet pris på 32.191 kroner, (519.044 i nutidskroner). Det blev taget i brug i 1954 og fungerer den dag i dag, og skulle erstatte vandværket på Hadsundvej.

Det viste sig dog at vandforbruget var stigende, og derfor besluttede Gistrup Vandværk i 1960, at renovere og genoptage driften af det gamle vandværk fra 1934 på Hadsundvej, så fra den tid har Gistrup Vandværk drevet 2 lokale værker

Det gamle vandværk blev, trods en gennemgribende renovering, ikke tidssvarende og derfor blev der i 1979 besluttet at det nu var påkrævet at bygge et nyt vandværk med tilhørende boring.

Vandværkets placering blev i samråd med naboen, Vilhelm Toft, opført ved siden af han eksisterende garage. Vandværket ville da fremstå som en kamufleret garage.

Vandværket på Hadsundvej blev bygget i 1980, hvor også en ny boring blev taget i brug. Prisen var 141.412 kr. Boringen erstattede den gamle fra 1934, som i en årrække var sikkerhedsboring, men i 1991 blev den sløjfet på behørig vis.

Undervejs havde Gistrup Vandværk mulighed for også at levere vand til den nye bebyggelse i ”Syrenparken” op mod Lundby Bakker, men af hensyn til de allerede tilsluttede forbrugere blev det besluttet at der ikke skulle leveres vand til ”nybyggerne” mod syd, så derfor blev Syrenparkens Vandværk  etableret. Sidstnævnte blev 24. august 2009 overtaget af Aalborg Kommunale Vandforsyning, så nu var Gistrup Vandværk igen det eneste private vandværk i Gistrup.

I starten var der flere industrier tilknyttet Gistrup Vandværk. Disse virksomheder havde et stort vandforbrug og samtidig blev folks haver tidligere vandet godt og grundigt så mængden af oppumpet vand toppede i 1984 med 111.288 kubikmeter. Også antallet af forbrugere toppede relativt tidligt. For området var udbygget så fra de 345 forbrugere i 1984 til de 383 forbrugere i 2015 er der ikke sket det helt store. De seneste forbrugere er primært kommet fordi enkelte gamle gårde og andre grunde er blevet udstykket eller delt i nye parceller.

For at drage nytte af andres erfaringer har Gistrup Vandværk siden 1992 været medlem af FVD (Foreningen af Vandværker i Danmark) og det har, på trods af de stadig skrappere krav til vandkvaliteten, været med til at sikre, at vandet fra Gistrup Vandværk stadig hører til i den absolut bedste kvalitetsklasse.

For også i fremtiden at kunne levere rent grundvand som drikkevand steg forståelsen på landsplan for indførelsen af vandure og hos Gistrup Vandværks forbrugere blev urene installeret i efteråret 1986 og fik virkning fra den 1. januar 1987. Allerede i det første halvår faldt forbruget med 30% og siden er der sparet så meget på vandet at der i 2015 ”kun” blev oppumpet 38753 kubikmeter. En anden medvirkende årsag til det faldende forbrug er også, at tabet i ledningerne i jorden i forbindelse med udskiftningen af de mange gamle ledninger, er blevet stadig mindre og samtidigt har bestyrelsen i Gistrup Vandværk gjort meget for at få registreret de mange stophaner hos forbrugerne for også af den vej at minimere tabet ved brud. Et af de større brud skete i øvrigt søndag den 2. oktober 1983, hvor en hovedledning var tæt på at ende med en
underminering og sammenstyrtning af gavlen på den nuværende SparNord-bygning ved rundkørslen. Ved en hurtig og resolut udbedring lykkedes det imidlertid at begrænse skaderne men udbedringen løb op i godt 16.000 kroner.

I januar måned 2011blev boringen på Hadsundvej renoveret, så den nu er 67 m dyb.

Den gamle brønd blev erstattet af en overjordisk råvandsstation, som vil beskytte boringen mod nedsivning af overfladevand. Det giver lettere adgang til udtagning af vandprøver og nemmere tilsyn med boringen.

Der blev på begge værker installeret overvågningsanlæg i 2013. Det betyder at værkernes drift hele døgnet kan følges på computer.

Vandværkets 50 års jubilæum blev holdt på Gistrup Kro med deltagelse af omkring 140 forbrugere, men da det ikke længere var muligt, blev 75 års jubilæet, den 26. september 2009, markeret i Spar Es på Lyngtoften.

 I de seneste år har medlemmerne af bestyrelsen været meget trofaste og i forbindelse med 75 års jubilæet i vandværket er det værd at nævne, at Johannes Mortensen den 5. november 2009
har været medlem af bestyrelsen i 40 år og at det undervejs både har været på posten som kasserer og sekretær. Den nuværende formand, Per Jakobsen, har været medlem af bestyrelsen siden den 22. november 1977.

FORMÆND GISTRUP VANDVÆRK

Bagermester Anton Augustinus Larsen                                  1934-1950         16 år

Købmand Niels R. Nielsen                                             1950-1956           6 år

Slagter Kristian Johan Hassing                                  1956-1957           1 år

Harald Andersen                                                          1957-1958           1 år

Bygmester Peter Jakobsen                                          1958-1960           2 år

Jens Verner Larsen                                                         1960-1973         13 år

Vaskeriejer Villy Woldby Johansen                             1973-1990         17 år

Tømrermester Per Jakobsen                                        1990-2021           31 år 

Søren Vohnsen                                                           2021 - 

 revideret august 2016, juli 2021

 

Flyttemeddelse

Ledningsnet

Aktiviteter

 

Bestyrelse :

Formand

Søren vohnsen
Gistrup skolevej 8
9260 Gistrup
Tlf.: 22 44 20 89
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Forretningsfører

Jan Olesen
Hadsundvej 343
9260 Gistrup
tlf.: 40 38 09 44
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Næstformand

Jesper Larsen
Hadsundvej 333
9260 Gistrup
Tlf.: 61 14 30 00
gDenne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Sekretær

Johannes Mortensen
Hadsundvej 335
9260 Gistrup
Tlf.: 40 24 73 96
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Best.medlem

Frode Nielsen
Beltoften
9260 Gistrup
Tlf.: 40 62 62 33
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.